Loading
Formland UP/Graded Design Award er en eftertragtet designpris, der 2 gange årligt uddeles til et produkt der er kommet igennem det skarpe nåleøje først hos et ekspertpanel og derefter hos et forbrugerpanel. Som udstiller på Formland UP/Graded kan du deltage i konkurrencen om Formland UP/Graded Design Award, og dermed få mulighed for at vinde den eftertragtede pris.
Ekspertpanelet mødes ca. 1 uge inden messen og kigger på hele paletten af indsendte produkter til Formland UP/ Graded Design Award. De vurderer de enkelte produkter ud fra følgende kriterier:
Ekspertpanelet udvælger 10 produkter til at deltage i den videre konkurrence, og til bedømmelse af forbrugerpanelet.
Ved at inddrage forbrugerne i udvælgelsen af Formland UP/Graded Design Award får prisen et kommercielt snit. Forbrugerpanelet er sammensat af kunder fra 10 livsstils- og designbutikker fra danske storbyer. Deltagere i forbrugerpanelet har en bred interesse for interiørbranchen og livsstilstendenser. Forbrugerpanelet inviteres til Formland UP/Graded på åbningsdagen. Her bedømmer de produkterne som ekspertpanelet har kurateret.
Både ekspertpanelet og forbrugerpanelet giver alle de kuraterede produkter point, og ud fra dette udpeges den endelige prisvinder.
Vinderen modtager et beløb på kr. 25.000,- til markedsføring, samt en gratis stand til den næstkommende messe. Standen er på max. samme størrelse som på den aktuelle messe.
Såfremt det i nomineringsprocessen viser sig at én eller flere af ovennævnte punkter ikke er overholdt, forbeholder MCH sig ret til at tilbagetrække produktet fra en evt. nominering. Det samme gælder, såfremt det viser sig i vores undersøgelse af indsendte produkter, at produktet og dets design er kendt andet steds fra.